Esport er inkluderende
Esport som aktivitet giver nemlig Handicapformidlingen en hel unik måde at lave aktiviteter på sammen med både borgere og hjælpere – fordi alle kan være med.
“Vi forsøger at brede esport ud fordi det er alt inkluderende. Der er næsten ikke nogen, der ikke kan være med. I CS, eller i hvilket som helst computerspil, så er alle bare på lige fod.” siger Vicky Dose, som arbejder som Personlig Assistent for Søren Rynkebjerg. Hun fortæller om, hvordan flere personer med et fysisk handicap i dag kan få special lavet udstyr, der gør de kan spille med på trods af deres fysiske udfordringer.
Derfor holdt Handicapformidlingen også det første og største gaming event for fysisk handicappede tilbage i 2020. Eventet hedder ”E-sport for ALLE” og der deltog over 250 spillere på dagen. Grundet COVID-19 har det ikke været muligt at afholde siden, men det vender stærkt tilbage i 2022, hvor det afholdes den 30. april på Musholm. Her kan borgere og hjælpere udfordre Hybr1s, hvor der er præmier på højkant til dem der kan slå dem. Om dagen fortæller Søren Rynkebjerg, at det er en fed følelse at se både piger og drenge være begejstrede over, at være med på lige vilkår med alle andre.
Kunne I også tænke jer at dyrke esport på jeres arbejdsplads?
Så tøv ikke med at tage kontakt til Kathrine Duus Christensen, som er Esportsansvarlig hos Dansk Firmaidræt. Vi ønsker at skabe meningsfulde esport aktiviteter og fællesskaber på arbejdspladserne, fordi det skaber styrket sammenhold, bedre samarbejde, nye fællesskaber på tværs af afdelinger og flere aktive medarbejdere.