Padel-bølgen har også bidt sig fast i Firmaidræt Open, så igen i år er der Padel på programmet!
Firmaidræt Open er et padelstævne for dig, uanset om du er mester- eller hyggespiller, og uanset om du deltager med spillere fra din forening, din arbejdsplads eller med venner.
Vi afholder en doubleturnering i en ramme, der sikrer jævnbyrdighed, spilletid og spænding.
Turneringsform:
Der spilles puljespil – alle mod alle. 2 puljer á 6 par pr. række.
Vinderne fra hver pulje i en række mødes i en finale.
Der spilles 1-sæts kampe, hvor der spilles ligeud, hver bold = 1 point.
Alle garanteres 5 kampe á 18 min.
Rækker:
- Begyndere (nybegynder, har max. spillet 6 mdr.)
- Let øvede (har spillet 6-18 mdr.)
- Øvede (har spillet min. 1 år, eller har erfaring fra anden ketchersport)
Alle rækker er åbne for damer, herrer og mix – altså blandede rækker.
Læs mere
Der er 5 baner til rådighed og plads til 12 par i hver række.
Der vil være mulighed for lidt opvarmning på banerne inden 1. kampstart kl. 10.45. Alle skal melde sig ved dommerbordet senest kl. 10.00.
Præmier:
Der vil være præmier til nummer 1 i hver række. Herudover præmier efter stævneleders sjove påfund på dagen. Bedste duel, bedste sportsmandship og andre sjove påfund.
Socialt samvær & forplejning
Der vil på dagen være mulighed for at købe drikkevare i centret i Lounge på 2. sal hvor der er udsigt til alle banerne. Sandwich kan bestilles ved tilmelding og leveres på stedet.
Der vil lørdag aften være mulighed for at deltage i ”Den Store Aftenfest” eller ”Den lille hyggelige Aftenfest” hvortil der er tilmelding, se mere under Aftenfest.
Overnatning
Der er mange muligheder for overnatning – se mere under overnatning.