Turneringsbestemmelser Kollegagolf 2024
- Deltagende hold
Et hold består af to eller tre personer. Kolleger eller golfvenner kan gå sammen om dannelse af et hold. Alle deltagende spillere skal være over 15 år, registreret med navn og DGU-nummer eller tilsvarende (f.eks. svensk) hos Dansk Firmaidræt. Ingen kan deltage på mere end et hold. Overtrædelse medfører, at holdene hvor spilleren har deltaget på, taberdømmes i de kampe, hvor den pågældende spiller har deltaget.
Stikprøvekontrol/Diskvalifikation:
Dansk Firmaidræt udfører igennem hele turnering stikprøvekontrol af spillernes scorehistorik. Alle spillere/hold skal kontakte den klub hvor de er medlem og få udleveret deres scorehistorik som efterfølgende skal mailes til Dansk Firmaidræt.
Hvis Dansk Firmaidræt ved en gennemgang skønner at historikken indikerer handicappleje eller at spilleren/holdet nægter at sende scorehistorikken, forbeholder Dansk Firmaidræt sig retten til at diskvalificerer holdet. Deltagergebyret refunderes.
- Maksimalt handicap
Der spilles efter det på dagen gældende handicap, max. ud fra et handicap på 36,0. Man kan godt deltage i Kollegagolf med et handicap over 36,0, men man skal spille fra handicap 36,0
- Reserve på holdet – ny regel
Vigtigt! Vi anbefaler at alle har en reserve på holdet. Det er IKKE muligt i Kollegagolf 2024 at få tilføjet en reserve i semifinalen og finalen. Har man under tilmeldingen kun tilmeldt to spillere, sendes en mail hurtigst muligt til dah@firmaidraet.dk, og oplyser navn, DGU nr. og handicap samt mailadresse, så tilføjes vedkommende holdet.
Hvis et hold er kvalificeret til semifinalen, men ikke kan stille 2 mand uanset en reserve på holdet så sender vi nr. 2 fra puljen videre til semifinalen.
Hvis et hold er kvalificeret til finalen, men ikke kan stille 2 mand uanset en reserve på holdet så sender vi det næste hold ud fra resultaterne fra den semifinale hvor holdet har deltaget.
- Spilleform
I indledende puljekampe spilles: Four-ball stableford (bestball) spilles som hulspil.
Alle fire spiller deres egen bold. Den spiller som får flest Stableford point på hver side tæller som holdets score, og det hold med højst pointscore vinder hullet.
Hulspil
I hulspil spiller to hold mod hinanden om hvert enkelt hul (18 huller i alt). Det hold, der har fået det højeste antal stableford point på et hul, vinder dette og kommer "en op". Det hold, der har vundet flest huller, er vinder. Hulspillet eller matchen slutter, når det ene hold har flere hullers forspring, end der er huller tilbage at spille.
Et halveret hul er et hul, hvor 1 spiller fra hvert hold opnår samme antal stableford point på hullet, eller hvor ingen af spillerne opnår stableford point hvorfor hullet deles og holdene går videre til næste hul. En halveret match er, at stillingen efter 18 huller ender uafgjort.
Spillerne må gerne give råd og vejledning under hele matchen til eget hold.
Et hold kan vurdere at være sikker på at tabe hullet og "give" hullet til det andet hold, derved kan man spare tid og gå videre til næste hul.
Hvis en bold ligger ”tæt” på hullet, kan modstanderen vælge at ”give” puttet. Så lægges et slag mere til spillerens score, og han kan derved samle bolden op. Eksempel: Ligger man i 3 slag på greenen og får givet et put, noteres der 4 slag på hullet.
Spilleren/holdet bestemmer selv, om man vil ”give” et put eller hullet jf. ovenstående. Da man spiller som hold – og derfor må modtage råd og vejledning samt give puts/hullet – kan en spiller ikke blive reguleret i handicap efter en kamp.
Handicap - Alle puljekampe spilles med 7/8 handicap.
Hver spiller skal via konverteringstabel finde antal tildelte slag på den bane hvor man skal spille match.
Ex. en spiller har 20 slag som ganges med 7 og divideres med 8 =
20 x 7 = 140: 8 = 17,5 = 18 slag (ved decimal rundes der op fra 5 og op efter).
Teested
Herrer: Den lokale klubs teested som bliver brugt i almindelige klubturneringer for herrer.
Typisk Gul eller et teested der giver en længde på mellem 5.400 og 5.900 meter.
Damer: Den lokale klubs teested som bliver brugt i almindelige klubturneringer for damer.
Typisk Rød eller et teested der giver en længde på mellem 4.700 og 5.100 meter.
Hvis klubben ikke har en rated bane i disse intervaller spilles fra det teested, som måtte komme nærmest herpå.
- Matchvinder
En vunden match giver 3 point og en uafgjort match giver 1 point til hvert hold. Til www.stævneplanner.dk skal der indberettes kampens endelige score. VIGTIGT: hver match skal indberettes med den endelige score.
Eksempel 1: Hold X fører med "3 up" og kun 2 huller tilbage, så indberettes scoren 3-0 (3 til vinderen og 0 til taberen).
Eksempel 2: Et hold fører 6 op med 5 huller igen, så skal der noteres 6-0 (6 til vinderen og 0 til taberen)
Eksempel 3: Ved uafgjort noteres der 0-0 (0 til begge hold).
- Golfreglerne
Det er altid Dansk Golf Unions seneste officielle oversættelse af golfreglerne, der spilles efter - undtaget tekst markeret med kursiv, som er specielle Kollegagolf-regler.
- Puljeinddeling
Turneringsudvalget udarbejder en turneringsplan, der opdeles geografisk. Der spilles i puljer á 5 hold, hvor alle mødes indbyrdes; 2 hjemmekampe og 2 udekampe. I nødstilfælde kan der forekomme 6-holdspuljer på grund af geografi. Tildeling af hjemme og udebane foregår pr. automatik. Det tilstræbes, i tilfælde af flere hold fra den samme arbejdsplads, at hver arbejdsplads max. har ét hold i hver pulje. I 6-holdspuljer vil der komme en 5. kamp. Her skal der spilles på neutral bane, og valg af bane aftales mellem holdene. I 6-holdspuljer går nr. 2 også videre til semifinalen.
- Vinder af puljen
Puljevinder er det hold med flest matchpoint.
Opnår to eller flere hold lige mange matchpoint, afgøres rækkefølgen ud fra følgende:
- Holdenes indbyrdes match/-er, ved 3 eller flere hold – derefter flest vundne up i indbyrdes kampe
- Flest vundne up i alle spillede puljekampe.
- Flest vundne matchpoints på udebane.
- Laveste samlede handicap.
- Lodtrækning
Puljevinderen kvalificerer sig til semifinalen som spilles på Volstrup Golfklub, Juelsminde Golfklub eller Simon's Golf Club; se også punkt 19.
- Spilletidspunkt
Holdet, der i turneringsplanen er nævnt først, bestemmer spillested/hjemmebane.
Dansk Firmaidræt har forlods udvalgt følgende spilledage i 2024 som en håndsrækning til planlægning af kampene: (kan ændres af holdene internt)
- Tirsdag den 14. maj
- Tirsdag den 28. maj
- Tirsdag den 11. juni
- Tirsdag den 25. juni
- Tirsdag den 20. august
Krav til valg af bane er, at det er en 18 hullers DGU-rated bane, Derfor kan en ikke rated Pay and play-bane ikke accepteres som hjemmebane.
Alle betaler egen greenfee – husk rabataftaler ved spil med lokale medlemmer.
Alle holds kaptajner er ansvarlige for at få aftalt spilledato og tidspunkt. Oplys gerne spilledato i stævneplanner hurtigst muligt, så andre hold i puljen kan følge med – det giver en sjovere turnering.
Alle puljekampe skal være afviklet senest den 30. august 2024 kl. 22.00.
Kampe, der ikke afviklet inden dette tidspunkt, udgår og tæller ikke med i den samlede stilling. Se punkt. 15
Vi anbefaler kraftigt at have afviklet 3 kampe inden sommerferien. Erfaringer viser, at sommerferien kan strække sig over en lang periode for 4 spillere og giver pludselig problemer med afvikling af sidste kamp.
På grund af planlægning af semifinaler mv. kan man IKKE få udsættelse for afvikling af puljekampe til efter den 30. august 2024 kl. 22.00
- Afvikling af en match
Er én af spillerne ikke mødt frem inden for max. 10 min efter det fastsatte tidspunkt, spiller holdets fremmødte spiller (jf. golfreglerne). Den fremmødte spiller mod begge spillere. En forsinket spiller må slutte sig til sin partner mellem hullerne, men ikke under spillet af et hul.
Hvis en medspiller bliver syg/forhindret, stiller holdet med én mand/kvinde, og vedkommende skal så spille alene mod modstanderholdet.
Efter afvikling af runden udfylder spillerne tydelige scorekort for rundens resultat. Score pr. hul for begge spillere skal fremgå af scorekortet. Begge kaptajner underskriver scorekortene. Vinderholdets kaptajn skal indberette resultatet. Resultatet indtastes på det fremsendte link til stævneplanner.dk
LINKET BLIVER FREMSENDT VED TURNERINGSSTART TIL ALLE KONTAKTPERSONER.
Har I ikke gemt linket, hvor I skal indtaste resultatet, så kan I få tilsendt linket igen:
Send mail med oplysninger om holdnavn, rækkenavn og stævne til: kdc@firmaidraet.dk
(Eksempel på ovenstående: ”Hold Birdie, Fyn-1, Fyn-Sønderjylland-Trekantsområdet").
- Spilleorden
Holdkaptajnerne afgør ved lodtrækning inden første start, hvilket hold der skal have honnøren på første hul.
- For sen ankomst
Hvis et helt hold ankommer mere end 10 min. for sent til 1. tee. tabes kampen.
Hvis et helt hold ankommer mindre end 10 min. for sent til 1. tee, tabes første hul og man går videre til hul 2.
- Udeblivelse
Hvis et hold udebliver fra en kamp, tabes denne. "Vindende hold" noterer en 3-0-sejr. Der kan i tilfælde af force majeure gives dispensation af turneringsledelsen.
- Afbud
Et hold, der melder afbud, uden at træffe aftale om en anden spilledag, taber kampen.
"Vindende hold" noterer en 3-0-sejr.
- Kampens udsættelse
Hvis kampen ikke kan gennemføres på grund af banens beskaffenhed eller vejret, aftales dato for en ny kamp. Hvis man er enige om, at dette ikke kan lade sig gøre, deles kampen med scoren 0.
- Trukket hold
Et hold, der ved skriftlig meddelelse til turneringsledelsen, bekræfter ikke at kunne stille hold til de resterende kampe, defineres som ”trukket hold”. De trukne holds resultater trækkes ud af turneringen.
- Pulje med reduceret antal hold
Hvis antallet af hold i en pulje reduceres, spiller den pågældende pulje resten af sæsonen færdig med færre hold.
- Protester
Protesten med tilhørende dokumentation skal være turneringsledelsen i hænde senest 48 timer efter kampens afvikling. Turneringsledelsen afgør indkomne protester hurtigst muligt; senest 8 dage efter modtagelsen af den skriftlige protest.
- Kaptajnens pligter og rettigheder
En af spillerne på et hold er holdkaptajn.
Denne har pligt til:
- At identificere sig som holdkaptajn ved at påføre sit navn på holdopstillingen.
- At underskrive scorekortet.
- At sætte sig grundigt ind i betingelserne for turneringen.
- At opbevare scorekortet til turneringen er afsluttet.
- Denne har ret til:
- At indgive protester på holdets vegne. Dette skal meddeles modstanderens holdkaptajn umiddelbart efter matchen.
- At udtale sig på holdets vegne.
- Dispensation
Man kan få dispensation til at bruge buggy ved mindre fysisk handicap.
Du skal søge og have modtaget accept fra Dansk Firmaidræt (dah@firmaidraet.dk).
I finalen gives dette kun i nødstilfælde.
- Semifinaler i 2024 – bemærk forskellige datoer
Sjælland: Simon's Golf Club fredag den 6. september - gunstart kl. 09.00
Jylland: Volstrup Golfklub lørdag den 7. september – gunstart kl. 09.00
Fyn, Sønderjylland og Trekantsområdet: Juelsminde Golfklub søndag den 8. september – gunstart kl. 09.00
Alle puljevindere kvalificerer sig til semifinalen. I tilfælde af 6-holdspuljer går nr. 2 også i semifinalen.
Spilform: Two ball best ball stableford. Holdets bedste score på hvert hul noteres og tælles sammen efter 18 huller som holdets samlede score.
Der spilles med 4/5 handicap.
Vi sender 16 hold til finalen på Great Northern (Kerteminde), men da antallet af hold til de 3 semifinaler varierer meget, vil antallet, vi sender videre fra hver semifinale, også variere. I tilfælde af afbud til semifinalen kan fordelingen ændres. Fordelingen af finalepladserne til hver semifinale tilgår når vi har overblikket over antal puljer i de forskellige regioner.
Ved pointlighed vinder det hold som samlet har det laveste handicap.
Præmier ved alle semifinaler:
På alle par-3 huller er der gavekort på 3.000 kr. ved hole-in-one.
Lodtrækning af gavekort til Green2Green
Der er præmier til den 4-bold i hver semifinale, som har lavet flest samlede Stableford-point.
(Alle 4 spilleres stableford point lægges sammen.)
Dansk Firmaidræt betaler greenfee til semifinalerne.
- Finale
Finalen afholdes fredag den 13. september 2024 på Great Northern (Kerteminde)
08.30 Morgenmad, velkomst og fællesbillede
09.15 Opvarmning på driving range
10.00 Gunstart på Great Northern
15.00 Frokost
I finalen deltager 16 hold, som bliver opdelt i en A-finale og en B-finale.
De 8 hold, som samlet har det laveste handicap er placeret i A-finalen. De 8 øvrige hold er placeret i B-finalen.
Finalepræmier:
Der er 1., 2. og 3. præmier i både A- og B-finalen.
Hovedpræmien: 4-dages golfrejse til Ryder Cup banen Marco Simone. Vinderen findes ved lodtrækning blandt alle hold som har kvalificeret sig til finalen.
Der er præmier til den 4-bold i hver finale, som har lavet flest samlede Stableford-point. Derfor skal alle 4 spilleres score noteres og alle scorekort indberettes.
Spilform:
Der spilles med 4/5 handicap.
Finalen spilles af to spillere fra hvert hold. Alle spiller deres egen bold.
Two ball best ball stableford. Holdets bedste score på hvert hul noteres og tælles sammen efter 18 huller som holdets samlede score.
Ved pointlighed er det holdet med det samlede laveste handicap der vinder, ved handicaplighed er det derefter pointscoren på hul 18, derefter hul 17, hul 16 osv. der er afgørende.
Greenfee og frokost betales af Dansk Firmaidræt.