Mandag den 30. september afholder partnerskabet bag Danmarks Sundeste Arbejdsplads – Initiativprisen en rullende konference og besøger en række virksomheder i Region Syddanmark, som er førende indenfor arbejdet med sundhed, arbejdsmiljø og trivsel.
Under hele turen vil deltagerne få masser af inspiration til en række konkrete eksempler på kollegamotion og mental sundhed på arbejdspladsen. Der vil være masser af mulighed for at netværke og stille spørgsmål undervejs. Vi besøger app-bureauet House Of Code, produktionsvirksomheden ITW GSE og energikoncernen EWII, der alle deler viden og erfaringer i forhold til deres måde at håndtere kollegamotion, mental sundhed og sundhed generelt på deres arbejdsplads.
Inspirationsturen er en forlængelse af Danmarks Sundeste Arbejdsplads – Initiativprisen, der i flere år har modtaget mange unikke initiativer fra danske virksomheder.
Tag gerne en inspirationstur i det store idékatalog her https://sundestearbejdsplads.dk/inspirationer/
Der er større og større forventninger til arbejdspladser i forhold til sundhed i arbejdstiden, da medarbejdere ønsker mulighed for at bevæge sig. På over halvdelen af danske arbejdspladser sidder vi ned 8 timer om dagen, hvilket ikke er godt for kroppen.
Derfor benytter flere virksomheder chancen for at tilbyde f.eks. kollegamotion i arbejdstiden. Hos IT Relation siger de:
Vi fik en mulighed for at vise, hvilken unik arbejdsplads IT Relation er. Vi gør tanke til handling og investerer stort på de menneskelige værdier. Fokus på medarbejdernes sundhed bidrager til godt humør, sammenhold og overskud i hverdagen. Samtidig er fokus på sundhed og trivsel en langsigtet strategi for IT Relation, idet vi tror på, at sundere medarbejdere også er mere motiverede og performer bedre i det daglige arbejde. - Tina Berwald Pedersen, Health & HR Assistant, People & Culture.
Virksomheder og organisationer har en unik mulighed for at fortælle om deres profil, når de deltager i Danmarks Sundeste Arbejdsplads. De vil gerne vise udadtil, at de varetager medarbejdernes sundhed og trivsel og tager hånd om det hele menneske.
Vi deltog i Danmarks Sundeste arbejdsplads, fordi vi lige havde kørt en stor kampagne, hvor sammenhold og sundhed var væsentlige elementer. Vi lever af den viden og de kompetencer, vores medarbejdere har, og det er et strategisk fokusområde for os, at medarbejderne trives. Jeg er stolt af, at vores kontor i Nordjylland løb med den regionale sejr. - Line Visti Andersson, HR-chef i Orbicon.
De vil gerne vise, at de skiller sig ud fra konkurrenterne ved at gå den ekstra mil for deres medarbejderes velbefindende. Men det er også en mulighed for at tiltrække de mest kompetente medarbejdere.
Vi deltog i konkurrencen, da vi ønskede at dele ét af mange sundhedsinitiativer som vi har igangsat hos Nestlé i Norden, både fordi vi ved at det er blevet modtaget godt af vores medarbejdere og fordi vi synes vi er kommet langt med vores sundhedsprogram siden begyndelsen i 2014.
Ved at deltage i konkurrencen fik vi både intern i Nestlé Norden og ekstern, sat endnu mere fokus på sundhed på arbejdspladsen og muligheden for at dele ét af vores gode initiativer. - Julia Neergaard Laursen, Nordic Market Nutritionist & Nordic NCouragers Lead
Danmarks Sundeste Arbejdsplads – Initiativprisen er inspiration til din arbejdsplads for dine medarbejderes skyld.