Firmaidrætten har mødt sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til en ’løbende’ snak om bl.a. sport, kollegamotion og livslang kærlighed til Næstved Boldklub.
(Foto: Camilla Stephan)
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil, der er udgivet af Sundhedsstyrelsen, lever over 28 procent af den voksne, danske befolkning ikke op til de internationale anbefalinger om fysisk aktivitet. Hvad tænker du om det?
”Jeg er ikke en stor fan af løftede pegefingre, men vi er nødt til at have en alvorlig snak os danskere imellem. Vi står over for en kæmpestor udfordring, og det er mere end sundhed, der går tabt, hvis ikke vi får stoppet den negative udvikling. Kig på USA – se hvordan de slås med livstilssygdomme. Mange mennesker derovre motionerer slet ikke nok. Jeg siger ikke, at Danmark er USA. Men det kan være, vi ender samme sted. En meget stor del af den danske identitet er at mødes i vores foreninger, hvor vi dyrker sammenholdet – oftest med motion, smil på læben og sved på panden involveret. Det skal vi simpelthen fortsætte med at gøre.”
Mange danskere vil også gerne leve sundere, men har samtidig svært ved at komme i gang med konkrete tiltag. I en Epinion-undersøgelse blandt 2.175 danskere – foretaget for PFA – erklærer 62 procent sig enige i, at ’vores’ arbejdsgivere skal bidrage til, vi via for eksempel den rette kost i kantinen og kollegamotion i arbejdstiden kan leve sundere. Hvilket ansvar har arbejdspladser i forhold til danskernes generelle sundhedstilstand – vi befinder os jo på arbejdspladsen i halvdelen af de vågne timer i døgnet?
”Det giver mening, det ønske. Alle arbejdspladser har et ansvar. Men igen. Jeg vil ikke løfte pegefingeren. Der er masser af kompetente ledere og engagerede medarbejdere derude. Så jeg tror på, man kan forme kollegamotionen ind i de rammer, som hersker det enkelte sted. Hvis ’vi’ prioriterer at afvikle en julefrokost, kan vi også prioritere deltagelse i en fælles motionsdag eller kortere seancer. Enten ugentligt eller månedligt – alt efter, hvad der passer. Altså. Når vi lykkes med kollegamotion i Folketinget, så bør det kunne vinde indpas alle andre steder. Jeg ved, hvordan relationer pludselig spirer, fordi man dyrker sport sammen. Det er fantastisk, og det giver utrolig meget værdi at spille fodbold med og mod andre ministre, ordførere og de nyvalgte medlemmer. Jeg vover den påstand, at det styrker holdånden i det danske folkestyre, når jeg mødes med eksempelvis Naser Khader og Pelle Dragsted til en karate-lektion i Sibirien oppe på 3. sal på Christiansborg. Lokalet emmer af gensidig respekt og gode vibrationer, når vi er tæsket igennem.”
Hvordan dyrker I sammenholdet i ministeriet?
”Jamen – deltagelse i DHL Stafetten bl.a. Og så har vi lige været med i en fodboldturnering. Eller de andre har. Jeg var desværre fraværende grundet møder. Når vi er på ture udenlands, samler jeg gerne ’holdet’ til fælles løbeture. Det styrker sammenholdet, når vi løber som en dansk delegation. Men vi burde sådan set dyrke mere kollegamotion i hverdagen. Det er kun en dårlig undskyldning, at vi ikke gør det allerede.”
Du er far til to piger og en travl mand på jobbet, men du passer alligevel din motion. Hvilke tricks har du, som andre, der ikke får nok sved på panden og smil på læben i dagligdagen, eventuelt kan lære af?
”Jeg har læst mig til, at jeg deler favorit-opvarmningssang med Nicklas Bendtner. Vi nyder begge at høre Sweet Child o' Mine med Guns N' Roses. Dén sang sætter gang i mig. Det er mental opladning i sin smukkeste form. Jeg får løbet minimum et par gange om ugen. Det er mere spontant end decideret planlagt. Det handler om at tage en beslutning – og så løber jeg pludselig omkring Søerne eller hjem fra arbejde. Der er fem kilometer, og jeg bor på femte sal. Husk: Tag altid trapperne. Jeg forcerer dem hurtigt – det giver rigtig meget på den lange bane. Sammen med tre venner har jeg også en årlig kalorieforbrændings-konkurrence kørende. Via en app i øvrigt, så vi kan følge hinanden, selvom vi fysisk hører til i Næstved, Helsingør, Roskilde og København. Vi gasser og motiverer hinanden. Og det hele afgøres den dag, vi mødes til julefrokost. Jeg ligger nummer to lige nu. Et år vandt jeg, troede jeg. Jeg førte nemlig efter at have løbet 15 kilometer lige inden julefrokosten. Mens jeg sov lidt senere på aftenen, tog en af kammeraterne bare revanche – og løb og løb. Det nager stadig, at han på den måde overhalede mig.”
Hvad er dine største sports- og motionsoplevelser?
”Jeg har haft mange store oplevelser på Næstved Stadion. Ikke mindst guldkampen mod KB den 16. november 1980 – sidste spillerunde i 1. division. Vi – Næstved Boldklub – skulle vinde, KB kunne nøjes med uafgjort. Efter 0-0 ved pausen kommer vi foran i 2. halvleg. Min far havde mig på skødet, og jeg blev kastet fremad i jubelrusen. Jeg kan faktisk ikke huske KB’s udligning, men det skete jo. Desværre. Hvad angår min egen idrætsudfoldelse, er jeg stolt over, at jeg i gymnasietiden lærte mig selv at dunke i basketball. Selvom jeg er 1,93 cm høj, er det ikke ligetil at dunke. Det kræver spring- og boldteknik. Men det lykkedes. Ikke med to hænder og kraftfuldt. Men det lykkedes.”
Hvorfor er du så vild med fodbold og især Næstved Boldklub?
”Jeg er fra Næstved, og min far har været borgmester i Næstved. Respekt for de af mine kolleger, der sværger til de ’store hold’ som AGF, FCK og Liverpool. Jeg holder for altid fast i Næstved. Jeg følger holdet i tykt og tyndt, og klubbens resultat i en given weekend definerer mit humør, når jeg den efterfølgende mandag morgen møder ind på arbejde. Sådan er det bare. Jeg har stået på stadion med en tromme, spillet på trommen og sunget med de andre fans. Og jeg har set rigtig mange udebanekampe. Jeg har skrevet teksten til ’Næste søndag’ – en sang, der stadig er på repertoiret på stadion. En hyldest til klubben og ikke mindst tilskuerne. Min favoritspiller i Næstved-regi er Mark Strudal. Ingen tvivl om det. Mark Strudal scorede masser af mål, og han er leveringsdygtig i mange af mine yndlingscitater.”
