Det er et par somre siden, jeg sidst fik dette opløftende tilbud. Sådan er det jo at blive voksen. Legen forsvinder, og livets alvor kommer til at fylde.
Bevares jeg er godt klar over, at terminen skal betales, og der stilles krav om effektivitet på arbejdspladsen, men jeg savner nu, at alvoren lægges lidt på hylden, facaderne sænkes, og vi leger sammen.
Sidst jeg oplevede legens glæde var til Arbejdspladsernes Motionsdag på rådhuspladsen i Fredericia. Kommunens ansatte var kaldt til fællesmotion med den spændende og lidt tankevækkende titel ”5i12”. Små grupper af hviskende medarbejdere kom frem på pladsen, og ansigtsudtrykkene var ens – hvad skal vi dog nu?
Instruktøren gik i gang og med ét stod alle mand på rådhuspladsens brosten og spjættede med arme og ben. Smilene sprang frem. Legen var startet.
I Fredericia blev det kun til fem minutter, hvor leg og motion fik lov til at gå hånd i hånd - og hvilken glæde. Én af deltagerne stillede undrende spørgsmålet på vej tilbage til kontoret: 'Jamen, skal vi så først gøre det her igen om et år'?
Nej, for din egen og dine kollegers skyld må du gerne gøre det igen så hurtigt som muligt.
Spring nu ud i det. Ud i legen. Har du brug for legetøj, findes det i alle afskygninger. Jeg har så meget – selvfølgelig nødvendigt - sportslegetøj i form af diverse cykler, ketchere, våddragt, køller - og ikke mindst sko. Jeg har så mange sko, som kan bruges til lands, vands og nærmest i ”luften”, at de fleste kvinder vil nikke anerkendende. For husk det er er helt legalt, hvis der skal udstyr til, for at vi motiveres, mødes og dyrker fællesskabet, og så er det fløjtende ligegyldigt, om det er motorcykler, MTB, bolde eller løbehjul, vi leger med.
Når du finder dét, som vækker legebarnet i dig og mangler legetøjet, så lad dig endelig ikke skræmme. Man kan altid låne sig frem. Som knægt så jeg golf i fjernsynet og gik i mange år med drømmen om at skulle prøve sporten. Det startede med lånte køller, så et brugt sæt købt i Den Blå Avis, og så skal jeg ellers love for at alle fødselsdagsgaver og julegaver i årene derefter indeholdt alt det golfudstyr, man kan forestille sig: bolde med mit navn (eneste gave jeg har ”smidt” væk), små ”bamser”, der beskytter køllerne, og ikke mindst en skotskternet sixpence. Sidstnævnte blev dog først taget i brug efter et par glas fra lommelærken (også en gave).
Jeg har brugt golf til at grine og græde af, som en seriøs sport, og jeg holdt liv i legen med alt mit legetøj. Ja, for nogen måske lidt fjollet, men jeg er vild med det.
