De unge på erhvervsuddannelser er de mindst bevægelsesaktive i fritiden – det gælder både i foreningsregi, i kommercielt regi og selvorganiseret. Samtidig angiver de unge på erhvervsuddannelserne i højere grad, at de ikke er interesseret i at være mere fysisk aktive.
Det viser analyser fra en ny rapport ’Unge, uddannelse og bevægelsesvaner’, der er udarbejdet af Syddansk Universitet (SDU) i samarbejde med Dansk Firmaidræt.
Det er velkendt, at unge, der går på en gymnasial uddannelse, er mere fysisk aktive end unge, der går på en erhvervsuddannelse. Det hænger formentlig sammen med forskelle i den sociale baggrund for de to grupper. Flere gange er det derfor foreslået, at idræt og motion burde indføres eller styrkes på erhvervsuddannelserne, så det får samme betydning, som det i dag har på de gymnasiale uddannelser.
Undersøgelsen kortlægger de unges bevægelsesvaner på tværs af ungdomsuddannelser i forhold til, hvilke aktiviteter de praktiserer i fritiden, hvad der motiverer dem, og hvilke barrierer de oplever for at være mere fysisk aktive.
Ulighed i fysisk aktivitet viser sig tidligt
Undersøgelsen påviser, hvor stor en andel af de unge, opdelt på uddannelsesgrupper, der inden for et år har været aktiv i forskellige typer af bevægelsesaktivitet.
Inden for stort set alle bevægelsestyper er unge på en erhvervsuddannelse mindre aktive end unge på en af de øvrige ungdomsuddannelser. Unge på en erhvervsuddannelse er dog lige så aktive som unge på de øvrige ungdomsuddannelser inden for udelivsaktiviteter (friluftsliv, jagt og lystfiskeri), og de er de mest aktive inden for ’andre fritidsaktiviteter, der også kræver fysisk aktivitet’. Der er altså også en mærkbar forskel i interesser og hvilke aktiviteter, de unge dyrker.
”Analysen viser tydeligt, at uligheden i fysisk bevægelse viser sig tidligt i forhold til bevægelsesvaner,” siger professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik, der står bag undersøgelsen, og fortsætter:
”Samtidig er det en central pointe, at unge på erhvervsuddannelserne ikke oplever, at eksempelvis faciliteter er en barriere for bevægelse, men at de simpelthen i mindre grad er interesserede i at være mere fysisk aktive.”
Barrierer og motiver for mere aktivitet
De største barrierer for at være mere fysisk aktiv er hos de unge, ’at det tager for lang tid’, ’at jeg ofte er for udkørt eller træt’, ’at jeg prioriterer tid på mit arbejde eller med min familie’, og ’at jeg prioriterer andre fritidsaktiviteter’.
De unge på en erhvervsuddannelse oplever dog de nævnte barrierer i mindre grad, ligesom at de i højere grad svarer, at der ikke er barrierer, men at de ikke er interesserede i at være (mere) fysisk aktiv i deres fritid.
På tværs af de forskellige bevægelsestyper tillægger de unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, sundhedsmotivet mindre betydning for deres fysiske aktivitet end unge på de øvrige ungdomsuddannelser.
”Det viser med alt tydelighed, at der er et stort behov for forebyggelse allerede tidligt i ungdomsårene. Her er uddannelsesinstitutionerne en oplagt arena, hvor vi skal sætte bredt ind med tiltag samtidig med, at vi har fokus på en bredere definition af aktivitet og bevægelse.
I Dansk Firmaidræt er vi bevidste om, at vi ikke kan løfte den store opgave alene og derfor ønsker vi også at invitere interesserede samarbejdspartnere med i processen – både elevorganisationer, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser (praktiksteder) og andre civilsamfundsaktører,” siger Christina Hartlev, ansvarlig konsulent for ungdomsområdet i Dansk Firmaidræt.
Mere bevægelse på erhvervsuddannelserne
”Resultaterne er selvfølgelig ikke til at tage fejl af; de unge på erhvervsuddannelserne er mindre aktive end unge på de øvrige ungdomsuddannelser. Det er udfordrende, og vi intensiverer vores arbejde med erhvervsuddannelserne, sådan at både nutidens studerende og fremtidens arbejdsstyrke har lyst til bevægelse – men måske skal vi selv tænke bevægelse på nye måder,” siger Merete Spangsberg Nielsen, direktør for Kollegamotion i Dansk Firmaidræt.
Fakta: Unge, uddannelse og bevægelsesvaner
- Rapporten ’Unge, uddannelse og bevægelsesvaner’ bygger på data fra den hidtil største kortlægning (ud fra 163.133 spørgeskemabesvarelser) af danskernes bevægelsesvaner: ”Danmark i bevægelse”, som Syddansk Universitet står bag – og som er støttet af Nordea-fonden.
- Rapportens analyse er afgrænset til unge mellem 15 og 19 år, som undersøgelsen omfatter 6.807 svar fra. De fleste af disse er studerende på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, opdelt på det almene gymnasium, HTX og HHX, men analysen omfatter også unge på en grunduddannelse / i udskolingen (8.-11. klassetrin, inkl. efterskoler) samt unge, der på undersøgelsestidspunktet ikke var i gang med en uddannelse.
- Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet og støttet økonomisk af Dansk Firmaidræt.
Yderligere information
Bjarne Ibsen, professor
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
Tlf. 2728 9904
Mail: bibsen@health.sdu.dk
Christina Hartlev, ansvarlig konsulent for ungdomsområdet
Dansk Firmaidræt
Tlf. 3090 3128
Mail: cha@firmaidraet.dk
