Statistik om unge og motion
Der findes et hav af forskellige grene, statistikker og bevægelses- og læringsteorier, når det gælder unge, bevægelse og motion. Det fordeler det sig ofte i emner som:
- fysisk sundhed og bevægelsesvaner
- trivsel og mental sundhed
- indlæring
- uddannelsesmuligheder (fastholdelse og gennemførsel af uddannelse)
- sociale relationer og fællesskab.
Det er alle emner, der er vigtige for, hvordan de unge har det og får det i deres fremtidige liv. For at gøre det nemt for dig, opsummerer vi det vigtigste inden for de statistikker og teorier, der findes om hver af disse emner. Lad os springe ud i det.
1. Fysisk sundhed og bevægelsesvaner
Samlet set lever 30 % af erhvervsskoleeleverne ikke op til WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet – og det er selvom det er bevist, at alt fra trivsel til indlæring forbedres af motion og bevægelse. Og selvom hele 66 % af de unge på erhvervsuddannelserne faktisk gerne vil have mere motion og bevægelse i undervisningen.[1]
Der er derfor god grund til at skabe forbedringer på motionsområdet – især hos de unge på erhvervsuddannelserne.
> Læs meget mere om bevægelse i undervisningen, og få konkrete eksempler på bevægelsesaktiviteter for unge her.
2. Trivsel og mental sundhed
Flere undersøgelser viser, at trivsel i udskolingen sætter sine spor allerede ved 25-årsalderen. 23 % af unge mellem 16 og 24 år mangler et frirum i deres skoledag, og størstedelen af unge er tynget af et præstationspres, som forringer deres overordnede ve og vel. Trivslen kan have indflydelse på, hvordan og om de unge har motivation for at gennemføre deres uddannelse.
Trivsel på ungdomsuddannelserne er ikke et nyt emne, men det bliver ved med at være aktuelt. For forskning viser, at der ikke er sket positiv udvikling i trivsel i Danmark siden 2015, når det gælder erhvervsuddannelserne.
> Læs meget mere om trivsel og mistrivsel hos de unge her.
3. Indlæring
Flere undersøgelser peger på, at motion øger indlæring. Helt videnskabeligt betyder det, at der ved regelmæssig motion sker positive kognitive forandringer, samtidig med at de strukturelle forbindelser i hjernes forbedres hos de unge.
Ofte bruger vi bevægelses- og læringsteori direkte i undervisningen gennem forskellige bevægelsesaktiviteter for at forbedre de unges indlæring. Det kan være gennem alt fra aktivitetsbingo til bevægelsesaktiviteter, hvor det faglige kommer i spil.
4. Uddannelsesmuligheder
Der er flere faktorer, som kan påvirke, om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. En analyse fra VIVE viser, at alt fra ensomhed til motionsvaner betyder noget, når det gælder gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Helt konkret betyder det, at jo højere eleven scorer på den nationale elevtrivselsundersøgelse, jo lavere er sandsynligheden for, at eleven falder fra sin erhvervsuddannelse.
Trivsel og den mentale sundhed spiller derfor en enorm rolle, i forhold til om de unge kommer til at gennemføre deres uddannelse og bliver fastholdt i motivationen.
5. Sociale relationer og fællesskab
I tråd med trivsel finder vi også de sociale relationer og fællesskabsfølelsen. To faktorer, som er enormt vigtige – især for de unge. Motion og bevægelse kan være med til at styrke begge dele. For når de unge dyrker motion sammen i undervisningen, er de sammen om en fælles oplevelse, der adskiller sig fra de mere stillesiddende aktiviteter, som ellers findes i skoletiden. Det er et rum, hvor de lærer hinanden at kende på nye måder og i nye omgivelser.
Undersøgelsen viser for eksempel, at tværgående sociale aktiviteter spiller en vigtig rolle i forhold til at styrke fællesskaberne blandt eleverne – hvilket igen også leder til bedre trivsel. Motionen kan altså blive en fælles faktor, der fører alt fra bedre trivsel til bedre sociale relationer med sig.
Den seneste rapport fra Sundhedsstyrelsen dykker ned i flere studier omkring fritidsfællesskaber, der netop sætter fokus på dette. [2] Rapporten kommer med fem aktive ingredienser, som er med til at fremme unges mentale sundhed ved deltagelse i organiserede fritidsfællesskaber.
De aktive ingredienser er:
- Social forbundethed: Unge oplever venskaber, sammenhold og positive sociale relationer med hinanden og den involverede voksne.
- Udvikling af kompetencer: De oplever at blive bedre til de færdigheder, som aktiviteten kræver.
- Udvikling af selvtillid: De udvikler en tro på egne evner og kan bidrage til aktiviteten med deres kompetencer.
- Lystbetonet deltagelse: De deltager i fritidsfællesskabet af egen lyst og motivation, og ikke grundet andres forventninger.
- Tryghed og tillid: De unge oplever fællesskabet som trygt og tillidsfuldt, og som et sted, hvor der er plads til at ’være sig selv’.
Har du brug for mere bevægelse- og læringsteori?
Hvis du sidder og mangler specifikke data eller flere statistikker om unge og motion, så er du velkommen til at kontakte os. Hos Dansk Firmaidræt vægter vi både den fysiske og mentale sundhed hos de unge højt. Vi har en stor bagage af viden, som kan hjælpe dig med at lægge fundamentet for at få bevægelse ind i undervisningen.
Surf gerne rundt i vores ungdomsuddannelsesunivers, eller dyk ned i de enkelte artikler her på siden, som løbende vil blive opdateret. Det giver dig det bedste fundament for teorien bag bevægelse i undervisningen. God læselyst!
[1] UNG19 - Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser, 2019
[2] ”Karakteristika af det mentalt sundhedsfremmende fritidsfællesskab for unge”, Sundhedsstyrelsen, maj 2023
