Markant forskel på, hvem der får tilbud om motionsaktiviteter og motionsfaciliteter på deres arbejdsplads

 

Blot en fjerdedel af de danske lønmodtagere får tilbud om motionsaktiviteter eller -faciliteter på arbejdspladsen. Og der er stor forskel på tværs af brancher. Det er i langt højere grad bløde erhverv (f.eks. stillesiddende arbejde), der har modtaget tilbud, end de mere hårde erhverv (f.eks. stående/gående arbejde bl.a. i serviceerhverv samt hårdt fysisk arbejde).

Det viser en nylig opgørelse fra Syddansk Universitet, der samler op på undersøgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L) 2021 udført af Danmarks Statistik for Arbejdstilsynet. I opgørelsen zoomes der ind på undersøgelsens spørgsmål om sundhedsfremmende tilbud til danske lønmodtagere.


 

Der er altså markant forskel på, hvem der får tilbud om motionsaktiviteter og -faciliteter på deres arbejdsplads på tværs af brancher.

Tilbud om små motionsaktiviteter enten i eller udenfor arbejdstiden

25.7% har fået tilbud om små motionsaktiviteter i dagligdagen på deres arbejdsplads (fx elastikøvelser, walk-and-talk el.lign.). Kigger vi på hvem,  så er der større andel af kvinder, der har fået tilbuddet, sammenlignet med mænd, og så er der en klar forskel ift. branchegrupper.

Det er i langt højere grad bløde erhverv (f.eks. stillesiddende arbejde) der har modtaget tilbud om motionsaktiviteter i dagligdagen versus de noget mere hårde erhverv (f.eks. stående/gående arbejde, og hårdt fysisk arbejde).

 

De branchegrupper, der topper denne liste, er ”Kemi og medicin”, Offentlig administration og arbejdsformidling”, ” ”Finansiering og forsikring”, hvor over 60 % af de ansatte har fået tilbuddet om motionsaktiviteter på arbejdspladsen.

Omvendt ligger i bunden af listen ”Religiøse institutioner og begravelsesvæsen”, ”Færdiggørelse af byggeri” og ”Opførelse og nedrivning af byggeri”.

Af de respondenter, der har fået tilbuddet om små motionsaktiviteter i dagligdagen, har 60.8% benyttet sig af det - og ligesom der er en overvægt af kvinder ift., hvem der får tilbuddet, så udgør kvinder også en større andel ift. hvem der benytter sig af det. 

Tilbud om Motionsfaciliteter på arbejdspladsen

26.3% af de adspurgte har inden for det sidste år har fået tilbud om motionsfaciliteter, enten i eller udenfor arbejdstiden. Motionsfaciliteter dækker over fx fitness, løbeklub, badminton el. lign. I modsætningen til tilbuddet om motionsaktiviteter, så er det primært mænd, der får tilbuddet om motionsfaciliteter. 

 

Kigger vi på fordelingen på branchegrupper, er der stor forskel. Ligesom tilfældet er ved 'Tilbud om motionsaktiviteter', så er det i langt højere grad, hvad der kategoriseres som bløde erhverv (f.eks. stillesiddende arbejde), som har modtaget tilbud om motionsfaciliteter i dagligdagen versus de noget mere hårde erhverv (f.eks. stående/gående arbejde samt hårdt fysisk arbejde).


Når man spørger de respondenter, der har fået tilbuddet om motionsfaciliteter enten i eller udenfor arbejdstiden, hvorvidt de har benyttet tilbuddet, så svarer 39.8%, at de har benyttet sig af det. 

Opsummering

Summerer vi op på undersøgelsen, er dette nogle af hovedpointerne:

  • Blot en fjerdedel af lønmodtagerne har fået tilbud om små motionsaktiviteter i dagligdagen eller tilbud om motionsfaciliteter på deres arbejdsplads i eller udenfor arbejdstiden.
  • De bløde erhverv modtager i højere grad tilbud om motion sammenlignet med de hårde erhverv.
  • 61% benytter små motionsaktiviteter og 40% benytter motionsfaciliteter.
  • Kvinder får i højere grad tilbudt samt deltager i små motionsaktiviteter.
  • Mænd  får i højere grad tilbudt samt deltager i tilbud om motionsfaciliteter.

 
Læs hele opgørelsen her.

 

Credit