Ønsker I en uddannelse i motion på arbejdspladsen, der er skræddersyet helt specielt til jer?
Så sammensætter vi et uddannelsesforløb, der passer præcis til jer. Her kan I uddanne jeres helt eget interne hold af anførere fra forskellige afdelinger, medarbejdergrupper eller geografiske enheder. Som hovedregel anbefaler vi, at I har én anfører pr. 10 medarbejdere. På den måde får I størst effekt af indsatsen omkring kollegamotion.
Uddannelsen kan vi gennemføre over to til fire dage for mellem 10 til 30 deltagere. Vi tilpasser uddannelsen efter jeres behov, ønsker og forudsætninger.
Vi sætter os sammen og designer uddannelsesforløbet, så det passer til jer og jeres arbejdsvilkår. Vi kommer med vores indspark og idéer, så vi sammen sikrer, at det bliver naturligt for jer med motion i arbejdstiden. Vi har afviklet en lang række skræddersyede forløb i firmaidræt for både store, små, offentlige og private virksomheder – fx Albertslund Kommune, Keolis, Grøn Vækst, Varde Kommune, Lolland Kommune, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Banedanmark og mange flere.