1. Cases
  2. Mød en frivillig: Michele Lindboe

Mød en frivillig: Michele Lindboe

"Det er fedt at skabe oplevelser for andre via fysisk aktivitet"

Michele Lindboe snører skoene og begiver sig ud på en løberute, hun ikke har prøvet før. Michele er frivillig i Aalborg Firmaidræt, og har siden 2018 været en del af foreningen og lagt energi og engagement i at skabe gode oplevelser for foreningens medlemmer. Først ved at arrangere foreningens fodboldturnering og nu som drivkraft for løbe-fællesskabet.

"Det er fedt at skabe oplevelser for andre via fysisk aktivitet"

Facts om Michele (anno 2021)

  • 27 år og har været frivillig i Aalborg Firmaidræt i 3 år

  • Løbetræner og løbeholdsansvarlig

  • Læser til dagligt en kandidat i Folkesundhedsvidenskab

For Michele er det allerbedste ved at være frivillig, at hun kan være med til at give andre smil på læben gennem bevægelse. Samtidig får hun erfaring med planlægning og koordinering af aktiviteter og events, som hun kan bruge i andre sammenhænge. Men allerbedst er, når hun kan se og opleve, at hendes indsats gør en forskel for de mennesker, hun har med at gøre.

Michele er selv interesseret i motion og sundhed. Tilfældigvis så hun for nogle år siden et opslag på Facebook fra Aalborg Firmaidræt, som søgte nye frivillige. Det fangede hendes interesse, og efter at have læst nærmere om foreningens aktiviteter og værdier, besluttede hun sig for at blive en aktiv del af foreningslivet.

“Jeg elsker at være med til at skabe positive oplevelser for andre via fysiske aktiviteter, og så er det frivillige fællesskab i Aalborg Firmaidræt fedt at være en del af.”

Michele Lindboe Frivillig i Aalborg Firmaidræt

Mød flere af firmaidrættens frivillige