1. Nyheder
  2. Arbejdspladsernes Motionsuge 2023

Vi kigger tilbage på en forrygende motionsuge

13. OKTOBER 2023

Vi kigger tilbage på en forrygende motionsuge

Sved, smil, sjov og sammenhold! Vi ser tilbage på en helt forrygende Arbejdspladsernes Motionsuge, hvor over 75.000 kolleger og elever har dyrket sammenholdet på over 650 arbejdspladser. Tak til alle jer, der satte gang i Danmark sammen med os på arbejdspladserne og i foreningerne.

Skærmbillede 2025 02 04 Kl. 10.34.24

Events i firmaidrætsforeningerne

35 firmadrætsforeninger over hele landet arrangerede lokale aktiviteter i forbindelse med Arbejdspladsernes Motionsuge. Her dyrkede lokale arbejdspladser alt fra pickleball og yoga til booking af floorballbane og besøg af instruktør på arbejdspladsen. Og alt derimellem.

Arbejdspladsernes Motionsuge kickstartede allerede i weekenden op til uge 41 med en perlerække af sjove aktiviteter. 

Fx kickstartede et brag af et fodboldstævne mellem Coop Danmark Logistik og Salling Group Logistik motionsugen, da de to arbejdspladser mødtes i Vejlby Risskov Hallen i Aarhus. Over 100 spillere troppede op i koordinerede spillertrøjer, og dagen blev markeret med fairplay, sammenhold og sjov intern konkurrence holdene imellem.

">
Image (2)

Walkathon i Ringkøbing

Stik vest for fodboldstrabadserne lød startskuddet også i Ringkøbing for 372 friske gængere, der skulle ud og opleve den smukke vestjyske natur på hhv. en hel- eller halvmaratonsrute til ROFI Walkathon, som var arrangeret af Ringkøbing og Omegns Firmaidræt.

Image (3)

Motionsugen i tunnelbyen

På Lolland-Falster var BAT-Kartellet på besøg i FLC Village. Målet var at få pulsen op og grinemusklerne rørt hos nogle af de flere hundrede FLC-ansatte, der arbejder på Femern Projektet, og bor i tunnelbyen, når de har fri. Det mål blev til fulde indfriet, da mange af beboerne i tunnelbyen kastede sig ud i stigegolf, tovtræk, balanceøvelser, hockey og et interaktivt spil, hvor der skulle daskes til kegler.

MANDAG

IMG 8936

Andritz klar med elastikkerne

Virksomheden Andritz, som har 25.000 ansatte over hele kloden – og dansk hovedkvarter i Esbjerg – var i gang med elastikkerne sammen med Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

På Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier startede handels- og kontoreleverne, 10. klasserne samt deres undervisere ugen med en kæmpe motions-morgenfest.

Ligesom der fra morgenstuden var gang i bevægelsen i andre klasselokaler og værksteder. For Herningsholm går all in. Hver uddannelsesretning har sit eget ugeprogram, som står på alt fra rundt om bordet, watt-test på cykel, tæl skridt konkurrencer, aktivitetsbingo og gåture med benspænd.

">

TIRSDAG

Image (4)

Yoga i kantinen eller bag skrivebordet

Dybe vejrtrækninger, udstrækninger og afspænding. I anledningen af Danmarks Mentale Sundhedsdag inviterede vi i Dansk Firmaidræt tirsdag til gratis online yogapauser.

Over 200 arbejdspladser greb tilbuddet og stemplede ind online til de to sessions med Ditte Louise Seibert.

“Øvelserne var perfekt afstemte, så alle fik noget ud af det. Jeg tror, vi kan få folk med på øvelser en gang imellem med hjælp fra firmaidrættens yoga-videoer”

René Petersen Produktionsingeniør hos Topsil
Image (5)

Fokus på skuldre og arme i laboratoriet

Hos Arla Foods på laboratoriet i Taulov satte de motion på dagsordenen hele ugen. Til morgenmødet tirsdag stod den på elastiktræning med særlig fokus på skuldre og arme, der efter mange års arbejde inden for faget har særligt brug for ekstra opmærksomhed.

ONSDAG

IMG 6402

Masser af aktive digitale pauser

Hep og entusiastiske tilråb strømmede ud fra ud fra Firmaidrættens Hus i Nyborg til skærme og arbejdspladser i hele landet til Online Onsdag.
46 arbejdspladser havde booket en gratis aktiv digital pause. Der var høj energi - både på den ene og den anden side af skærmen.
På den ene side af skærmen ses aktiv-pause-instruktør Karina, der giver den gas i Nyborg – og på den anden side af skærmen er der hele 1.000 elever og undervisere fra Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, der gav den fuld skrue. Og dét at være aktive sammen kan virkeligt noget.

“Det er hyggeligt! At komme op og bevæge sig gør, at man lige bliver lidt klarere i hovedet. Det giver mere overskud”

Klaus Nyborg Elev på Møbelsnedkeruddannelsen
Image (6)

Aktivitetsdag for ungdomsuddannelser

458 elever fra Aarhus TECH, SOSU Østjylland og FGU Aarhus stemplede i dag sammen til en fælles idrætsdag, arrangeret af Vestereng IdrætsZone og Århus Firma Sport. Her skulle de ud på en løbe/gårute og være sammen med tværs af skolerne med dans, høvdingebold, beachvolley og mange andre sjove og fællesskabende aktiviteter. 

TORSDAG

Image (7)

QualityCopter var flyvende!

QualityCopter, der uddanner helikopterpiloter, var flyvende med træningsseance torsdag i deres flotte hangar. Først skulle de igennem nogle samarbejdsøvelser, og efterfølgende var der hård og teknisk træning med tabata, lizard- og bjørneløb og til slut floorball ude ved flyvebanen. Sikke en energi!

Image (8)

MSD - vinder af "Danmarks Sunde Arbejdspladser"

MSD Danmark blev torsdag kåret som vinder af konkurrencen ’Danmarks Sunde Arbejdspladser’ og modtog Initiativprisen 2023 for deres projekt ’’The wellbeing project’’. De har bl.a. en løbeklub med en løbecoach, en yogaklub med underviser, som begge foregår midt i arbejdstiden og med stor deltagelse, foruden stor fokus på at fremme den mentale sundhed og skabe psykologisk tryghed.

Konkurrencen er et samarbejde mellem Dansk Erhverv, Dansk Sundhedssikring, Dansk Firmaidræt og PrimaCare og er støttet af Spar Nord Fonden.

Image (9)

Brunsviger og bold

26 arbejdspladser mødtes til Brunsviger Cup i Odense torsdag aften i Dyrup/Bellinge Idrætscenter. En fantastisk kombination af fodboldstævne efterfulgt af en 3. halvleg, hvor æresgæsten var den fynske specialitet: Brunsvinger.

Brunsvigercup blev afholdt af Firmaidræt Odense i samarbejde med P4Fyn og Dansk Firmaidræt.

FREDAG

Image (10)

Gåture og mindfullness og foreningsbesøg

Toprent i Skanderborg gav den gas over flere dage på Arbejdspladsernes Motionsuge. Her havde arbejdspladsens sundhedsudvalg planlagt flere sjove aktiviteter. Ugen bød blandt andet på gåture og mindfullness – inden Firmaidræt Skanderborg kom forbi og guidede medarbejderne fra Toprent igennem en times fællestræning, der udfordrede alle både mentalt og motorisk.

Image (11)

DR i bevægelse

Danmarks Radio dyrkede et væld af aktiviteter i hele uge 41 Fra mandag til fredag blev DR Byens ’Indre gade’ omdannet til ’aktivitetsgade’ – og dannede rammen for blandt andet alt fra bordtennis, løbebane og kast med aktivitetsterninger til crossfit, plankechallenge og yoga.
Bag ’DR i bevægelse’ stod DR Idræt og Firmaidræt Storkøbenhavn.

Image (12)

Holdånd og high fives hos Rigspolitiet

Politiet gik forrest i uge 41. Over 4500 ansatte fordelt på 15 lokale stationer og enheder var i løbet af ugen aktive med alt fra standup-padel og orienteringsløb til crossfit. Blandt andet hos Rigspolitiets juridiske afdeling på Polititorvet kastede de sig efter frokost over en omgang mikrotræning i mødelokalet. 15 effektive minutter med styrke- og strækøvelser for hele kroppen til dansktopmusik og fællessang – så win-win på både holdånd, hep og high fives.

Hør mere om Arbejdspladsernes Motionsuge

Er du nysgerrig på at høre mere om motionsugen, så tag endelig kontakt til os. Vi sidder klar med både gode cases, sjove øvelser og værktøjer og tilbud, som måske kan inspirere til jeres kommende motionsuge.