Med dannelsen af Codan eSport er en større medarbejderskare blevet aktiveret i Codans interne foreningsliv, hvilket skaber værdi på mange planer.
Mere viden om arbejdsgange i andre afdelinger, nye bekendtskaber, større respekt og bedre kollegaskab. 34årige Jean Schmücker er ikke i tvivl: Der er mange fordele ved, at han og 15 andre medarbejdere i Codankoncernen er medlemmer af Codan eSport og herigennem deltager i youSee eSportligaen, som bl.a. Dansk Firmaidræt står bag.
”Codan har en fremragende foreningskultur, og via Codan Sport, Motion og Event kan vi være aktive inden for stort set alle idrætsgrene. Vi reklamerer for det nyeste skud på stammen, nemlig eSport, på de interne kanaler, og responsen er god. Flere kommer til, og det er muligt at følge vores CounterStrikekampe direkte”, siger Jean Schmücker, der frivilligt agerer leder.
Stærkt fællesskab
På CounterStrikebanerne går Jean Schmücker under kaldenavnet PalaEye, i hverdagen er titlen Test Manager i IT.
”Vi er en broget skare på Counter Strikeholdet. Mig fra IT, et par assurandører, én fra økonomi og en fra Roboticsafdelingen. Flere af os snakkede ikke sammen, før vi fik vores eSportforening. Vi sidder til dagligt i København og Aarhus – nu har vi pludselig kontakt og mødes socialt”, siger Jean Schmücker.
Når det kommer til det sportslige og de taktiske elementer i CounterStrike (CS:go), overlader Jean Schmücker dirigentstokken til André Sørensen aka SkurkN.
”Jeg selv er god til at skyde med de forskellige rifler, og så kan jeg holde nogle vinkler. André evner det meste, og han rammer hele tiden. André har hurtigere reaktioner og en eminent spilfornemmelse. Vi udfører hver vores rolle – det er ligesom til fodbold, og vores stjerne er SkurkN”, siger Jean Schmücker.
Kollegamesterskab forude
Kampene i youSee eSportligaen løber for det meste af stablen på hverdage, og Schmücker & Co. logger på hjemmefra. Indimellem indkaldes til træning, når der er hul i kalenderen en sen aftenstund og ro på børneværelserne.
”Vi elsker at spille, men det hele skal jo passes ind. Det næste skridt er, at vi får indkøbt udstyr til at stå på arbejdspladsen, så vi også fysisk kan være sammen, når der er kamp”, siger Jean Schmücker:
”Strukturen i ligaen er, at man spiller mod andre firmahold på nogenlunde samme niveau – det er godt tænkt. Vi vil da gerne kvalificere os til Kollegamesterskabet og DMstævnet, det bliver bare svært. også selvom vi senest vandt 21 mod Siemens Gamesa. Vi blev kørt bagud på den første bane, de havde valgt. Heldigvis skiftede momentum. Pludselig kunne man mærke, at deres humør forsvandt. Det var fedt.”
Country HR Manager i Codan, Mette Worre Johansson, er naturligvis glad for den friske energi, det nye CounterStrikehold blæser gennem koncernen.
”Codan Sport, Motion og Event er en frivillig organisation, som bliver drevet af medarbejderne i Codan. Det er vigtigt for Codan, at kolleger kan mødes til sjovt og hyggeligt samvær omkring forskellige former for aktiviteter og sportsgrene. Ud over udbyttet ved de enkelte arrangementer, så er aktiviteterne også med til at skabe et godt netværk på tværs af divisioner og afdelinger, hvilket gavner Codan overordnet set”, siger Mette Worre Johansson.