1. Nyheder
  2. Dansk Firmaidræt: Bevægelse skal tænkes ind i EPX-uddannelsen

Dansk Firmaidræt bakker op om bevægelse i EPX-uddannelsen

12. DECEMBER 2024

Dansk Firmaidræt bakker op om bevægelse i EPX-uddannelsen

I dag begynder forhandlingerne om den nye ungdomsuddannelse EPX, og Dansk Firmaidræt opfordrer til, at bevægelse og motion bliver en integreret del af uddannelsen.

"Bevægelse styrker sundhed, trivsel og læring – og to år er perfekt til at skabe gode vaner, som de unge kan tage med videre i arbejdslivet," siger Mette Mandrup, direktør i Dansk Firmaidræt.

Ifølge Dansk Firmaidræt vil en aktiv skolegang ikke kun gavne eleverne, men også på sigt føre til lavere sygefravær, højere produktivitet og en positiv effekt på samfundsøkonomien. Organisationen står klar til at bidrage med konkrete løsninger, der kan gøre EPX-uddannelsen både bevægelsesvenlig og bæredygtig.

 

Fakta om EPX-uddannelsen

  • Hvad er EPX? En ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, der kombinerer praktisk og teoretisk undervisning.
  • Varighed: Uddannelsen varer to år, men et tredje år kan tilvælges for bredere adgang til videregående uddannelser.
  • Mål: At skabe et stærkt læringsmiljø, hvor eleverne udvikler kompetencer til både erhvervsliv og videre uddannelse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Relaterede nyheder

Kontakt

Vil du vide mere?

Kontakt politisk konsulent Stén Knuth, hvis du vil høre mere om Dansk Firmaidræts politiske arbejde for mere bevægelse og bedre sundhed i Danmark.