Dansk Firmaidræt og HK Stat i tæt dialog om trivsel og sundhed
15. JANUAR 2025
Hvordan kan vi sammen skabe bedre rammer for det gode arbejdsliv? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da Dansk Firmaidræt mødte HK Stat til en inspirerende dialog om trivsel og bevægelse.
Dansk Firmaidræt har besøgt HK Stat for at drøfte, hvordan vi sammen kan skabe bedre rammer for det gode arbejdsliv. Samarbejdet omfatter allerede initiativer inden for uddannelse, foredrag og projektarbejde, men ambitionerne rækker endnu længere.
Formiddagen bød på samtaler om motion og trivsel på tværs af forskellige faggrupper, fælles kommunikation og konkrete udfordringer i arbejdsmiljøet. Der blev også tid til grin og refleksioner om, hvordan bevægelse kan styrke arbejdsglæden og fællesskabet.
Vi ser frem til at fortsætte dialogen og bidrage til sunde arbejdspladser med engagerede kolleger i bevægelse.