Dyk ned i alle pointerne fra webinaret om sundhedsmiljø

Fakta om sundhedsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø beskriver, at sundhedsmiljø er en proaktiv tilgang til sundhedsfremme på arbejdspladsen, hvor medarbejdernes sundhed fremmes gennem arbejdets organisering, tilrettelæggelse og indhold.

Det forebyggende arbejdsmiljøarbejde handler grundlæggende om at organisere og tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne ikke kommer til skade, bliver nedslidte eller syge.

Dette kan fx ske ved at variere, hvor meget medarbejderne sidder, står, går, løfter mv. samt ved at skabe rammer, strukturer eller tiltag, der skaber mere hensigtsmæssig bevægelse i løbet af arbejdsdagen.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Tre trin til bedre arbejdsbevægelser

1. Se på jeres arbejdsbevægelser og design dem, så det bliver sundt at gå på arbejde.
2. Indret jeres rum og arbejdssteder, så det fremmer bedre arbejdsbevægelser.
3. Tilrettelæg arbejdsopgaverne, så I skaber variation i medarbejdernes bevægelser.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

HVORFOR bevægelse på arbejdspladsen?

Hvis vi hæver blikket lidt og ser på, hvad det hele egentlig drejer sig om i et lidt større perspektiv, så er det kort sagt, at vi skal leve så længe og så godt som muligt.

Men hvad skal der så til for at få et langt og godt liv uden for meget sygdom? En hurtig søgning på nettet med det spørgsmål giver dig i omegnen af tre millioner hits på tre sekunder. Her får du alverdens gode råd og anbefalinger, der går lige fra, at du skal bruge tandtråd, lufte og spritte af til, at du skal meditere og dyrke motion.

Så de gode og oplagte spørgsmål er: Hvor skal vi sætte ind? Hvad skal vi kaste tid og ressourcer efter? Hvad er vigtigst? Og hvor vigtig er bevægelse blandt alle de gode råd?

Måske husker du quizzen fra webinaret om risikofaktorer, der stjæler liv? Vi lister dem lige herunder i forhold til, hvad der har flest liv på samvittigheden 👇

1. Rygning
2. Stillesiddende adfærd
3. Alkohol

Ja, så evidensen for HVORFOR vi skal bevæge os godt og varieret, når vi er på arbejde, er stor. Faktisk så stor, at vi er gået væk fra at spørge, ”hvorfor” vi skal tænke i bevægelse på arbejdspladsen. Nu er spørgsmålet mere ”hvor meget skal der til”? Af eksempler kan nævnes, at motion i arbejdstiden øger produktiviteten med 6%. Det svarer til, at I bliver så effektive, at I kan give medarbejderne fri hver tredje fredag.

HVAD så med alle os, der allerede er fysisk aktive i vores arbejde?

Det gælder da ikke os? Vi er jo aktive i forvejen, så kan vi ikke bare lægge os hjem på sofaen med god samvittighed, når vi har fri?

Det korte svar er - NEJ!
For al forskning viser (desværre), at kortuddannede oplever markant flere smerter end resten af arbejdsstyrken. Vi vil gerne lige understrege, at det at være kortuddannet ikke er årsagen, men at det handler om de arbejdsopgaver, der typisk er knyttet til arbejdsstyrken med en kort uddannelse. Arbejdet er ofte mere fysisk krævende og har tit en mere ensidigt karakter.

Faktisk oplever tre ud af fire med en kort uddannelse smerter. Og medarbejdere med fysisk tungt arbejde har 35 % større risiko for at dø af hjertekarsygdomme før tid

Det er et uoverstigeligt stort tal, som vi i den grad skal tage alvorligt og gøre noget ved.

Så selvom nogle kolleger har et fysisk krævende arbejde og er fysisk aktive i løbet af hele arbejdsdagen, så har de om nogen brug for at være i god form for at kunne klare arbejdet. Derudover får de sjældent pulsen højt nok op i arbejdet, ligesom de ikke får den nødvendige restitution, som det kræver for at komme i bedre fysisk form.

Vi kalder det forkert bevægelse - og forkert bevægelse er dyrt.

HVOR stor betydning har forkert bevægelse?

Forkert bevægelse i arbejdet er årsag til øget sygefravær.

En undersøgelse fra Arbejdstilsynet viser, at de markant største risikofaktorer for sygefravær er:

• Smerter
• Et fysisk krævende arbejde
• Lav indflydelse på arbejdet

Så hvis du i den cocktail af smerter og et fysisk krævende arbejde, der ofte følges ad, også lige tilsætter det at have lav indflydelse på sit arbejde, så har du nærmest en klokkeklar opskrift på sygefravær - og det koster på bundlinjen.

Derfor har forkert bevægelse indflydelse på både den enkeltes velvære og sundhed, men kan også aflæses direkte på bundlinjen. Og du kan gøre noget ved det ved at analysere bevægelsestrekanten på dit arbejde.

Kom i gang med bevægelsestrekanten

Bevægelsestrekanten har vi udviklet med god inspiration i ergonomitrekanten fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Hent bevægelsestrekanten som billede her.

Brug bevægelsestrekanten til at se på fordelingen af siddende arbejdstid, stående arbejdstid og aktiv arbejdstid. I skal have en god balance i jeres trekant.

Identificer sammen med kollegerne, hvad udfordringerne er med den måde, I bevæger jer på, når I er på arbejde – og se på, hvad I gerne vil fokusere på for at gøre noget godt for jer i jeres arbejde.

Tag med i jeres overvejelser, at den type bevægelse, vi ved, er hensigtsmæssig - det er den type bevægelse vi får, når vi dyrker motion i fritiden. Altså bevægelse, hvor vi får pulsen op, får styrket musklerne og får hvile bagefter.

Du vil opleve, at problemet med vores arbejdsbevægelser - set i forhold til det - er, at vi netop ikke får pulsen nok op, at vi har for ensidige bevægelsesmønstre og, at vi ikke får hvilet os tilstrækkeligt efter fysiske belastninger.

Øvelsen for jer, sådan skåret helt ind til benet, er at forsøge at få principperne for fritidsmotion bragt ind i jeres arbejdsbevægelser, - både gennem tiltag for sundhedsmiljø og gennem aktive pauser.

Og så husk lige, at samarbejdet mellem ledere og arbejdsmiljørepræsentanter er helt afgørende for, at I lykkes med at føre arbejdet med sundhedsmiljø helt ud i jeres hverdag.