
Kirsti Pedersen
Udviklingskonsulent
ktp@firmaidraet.dk 41 91 88 16
Kirsti Pedersen
Udviklingskonsulent
25. FEBRUAR 2025
Walk and talk har ikke kun sundhedsmæssige fordele – det kan også styrke fællesskabet og skabe en mere konstruktiv samtaleform, påpeger ph.d.-studerende Line Lindberg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i et LinkedIn-opslag. Dansk Firmaidræt støtter op om denne anbefaling.
Hvis du har et stillesiddende arbejde, kan en walk and talk være en oplagt måde at få rørt dig i løbet af dagen. En gående samtale kan stabilisere blodsukkeret, give mere energi og reducere smitterisikoen for eksempelvis forkølelse og influenza, da luftvejsinfektioner smitter mindre udendørs. Særligt i vinterhalvåret kan det også være en god mulighed for at få dagslys, hvilket kan have en positiv effekt på både humør og energiniveau.
Ph.d.-studerende Line Lindberg fra NFA understreger, at en walk and talk ikke kun er gavnlig for den fysiske sundhed, men også kan styrke fællesskabet på arbejdspladsen og skabe en mere afslappet samtaleform. Dette kan være en fordel, hvis man eksempelvis skal have en svær samtale med en kollega eller leder.
For at sikre, at mødet forbliver fokuseret og effektivt, anbefaler Line Lindberg følgende tre trin:
Hos Dansk Firmaidræt ved vi, at fysisk aktivitet i arbejdstiden ikke kun har sundhedsmæssige fordele – det kan også forbedre samarbejde, trivsel og produktivitet. En walk and talk er et simpelt greb, der kan bidrage til en mere aktiv arbejdsdag og gøre møder både sundere og mere inspirerende.
Kontakt Kirsti og få hjælp til at gøre walk and talks til en naturlig del af jeres arbejdskultur.
Udviklingskonsulent
ktp@firmaidraet.dk 41 91 88 16Udviklingskonsulent