Mærkesager

I mere end 75 år har Dansk Firmaidræt arbejdet for at skabe arbejdspladser i bevægelse. Vores mærkesager handler om at nedbryde barrierer og sikre lighed i sundhed – på tværs af brancher og baggrunde. Vi ved, at bevægelse på arbejdspladsen ikke kun handler om motion, men om trivsel, sammenhold og sundhedsforebyggelse, der gør en reel forskel. Vores mål: Et aktivt arbejdsliv for alle – fra praktik til pension.

Dansk Firmaidraet Politisk Marrkesag Paa Groen Plads

Væk med barrierer for foreningslivet

Ingen skal stå udenfor fællesskabet. Vi arbejder for at gøre det nemt og attraktivt for alle arbejdspladser at skabe motionstilbud – uanset arbejdspladsens størrelse eller økonomi.
Dansk Firmaidraet Kaemper For Mere Lighed I Sundhed

Mere lighed i sundhed

Fysisk aktivitet skal være for alle – ikke kun dem, der allerede er aktive. Vi udvikler løsninger, som motiverer både kontoransatte og medarbejdere med fysisk krævende jobs til at prioritere bevægelse sammen.
Dansk Firmaidraet Kaemper For Motion Paa Alle Ungdomsuddannelser

Motion på alle ungdomsuddannelser

Vi inspirerer uddannelsesinstitutioner til at gøre motion til en naturlig del af skoledagen. Det handler om at skabe vaner tidligt, der gør en forskel hele livet.
Dansk Firmaidraet Kaemper For At Forebrygge Nedslidning Med Motion

Forebyg nedslidning med motion

Gennem små skridt til bevægelse hjælper vi arbejdspladser med at reducere risikoen for skader og sikre, at medarbejdere kan blive længere i deres job uden fysisk nedslidning.
Kontakt

Lad os tage skridtet sammen

Vil du vide mere om vores arbejde for et aktivt arbejdsliv eller drøfte mulighederne for samarbejde? Mette Mandrup, direktør i Dansk Firmaidræt, står klar til at hjælpe dig videre.