Et aktivt arbejdsliv fra praktik til pension

Forebyg nedslidning med motion

Alt for mange bliver nedslidt i deres arbejde. Derfor arbejder vi for mere forebyggende motion og træning i brancher, hvor den fysiske belastning er for stor. Tidlig pension kan ikke stå alene  – forebyggelse igennem hele arbejdslivet er også en del af løsningen.

Det gør Dansk Firmaidræt

  • Samarbejder med faglige organisationer med medlemmer, hvor risikoen for nedslidning er stor.

  • Etablerer partnerskaber og projekter målrettet medarbejdere med risiko for nedslidning med fokus på opsamling af erfaringer og skabelse af bæredygtige løsninger.

  • Inspirerer og målretter indsatser i samarbejde med brancheorganisationer.

Der er behov for, at:

  • Forebyggelse med motion og bevægelse bliver en større del af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, samt at der skal være en overbygning der alene fokuserer på hvordan nedslidning undgås. 

  • Arbejdstilsynets opgave udvides til også at omfatte tilsyn med udsatte brancher med enten hårdt nedslidende arbejde eller med alene stillesiddende arbejde.

  • Folketinget nedsætter et udvalg med fokus på forebyggelse på arbejdspladser, hvor det i samarbejde med udsatte brancher bliver forsket i, hvad forebyggelse kan bestå af, samt hvad der forebygger nedslidning i relation til disse brancher. 

Via projektet Mit Gode Liv ville vi høste mere viden om, hvordan vi kan øge sundheden blandt kortuddannede mænd med arbejdspladsen som arena. I projektperioden fra 2014-2018 fungerede Arlas friskvare-terminaler fire steder i landet som test-kontekst for indsatsen.

Mit Gode Liv var et partnerskab og en indsats muliggjort af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Partnerskabspulje udmøntet i 2014. Bag projektet stod Arla Foods Amba, Hjerteforeningen, Lungeforeningen, Weltklasse ApS, rådgivende Sociologer og Dansk Firmaidræt.

Hver dag arbejder vi for at sætte Danmark i bevægelse i firmaidrætsforeningerne og på arbejdspladserne. Det er her, vi i mere end 75 år, har dyrket sammenholdet.


Dansk Firmaidræt er en nonprofitorganisation, der årligt bevæger mere end en halv million mennesker i firmaidrætsforeningerne samt til events og aktiviteter over hele landet.

 

Credit